Folkeminder og Fortællingens Dag 24/1

Fortællingens Dag fejres hvert år den 24. januar i hele landet  – på folkemindesamler Evald Tang Kristensens fødselsdag. 

På Borup Bibliotek markerer vi dagen med et besøg af fortæller Bodil Rahbek og samles om den gode mundtlige historiefortælling i januars mørke.

Hvem var Evald Tang Kristensen?

Evald Tang Kristensen, hvis fødselsdag har givet liv til Fortællingens Dag, levede fra 1843 til 1929 og indsamlede i løbet af 50 år så imponerende et materiale af folkeminder, viser, melodier, eventyr, sagn og remser, at han i dag indtager pladsen som en af verdens allerstørste folkemindesamlere.

Han rejste rundt i især Jylland og interviewede mere end 3.000 mennesker fra sociale lag, hvis historier ikke typisk blev indsamlet. Mange af disse viser, sagn og erindringer er samlet i bøgerne Dagligliv i 1800-tallets Jylland og De forsvundne: Hedens sidste fortællere.

Evald Tang Kristensen og Ulvemælk

Evald Tang Kristensens arbejde med folketroens fortællinger har også fundet vej ind i forfatter Charlotte Weitze kommende roman.

Charlotte Weitze har altid indflettet elementer af folketroen og naturens kraft i sine bøger, bl.a. Rosarium og Den afskyelige, og den 29. januar udgiver hun Ulvemælk, som både skildrer et Danmark i fremtiden og lader Evald Tang Kristensen træde ind i fortællingen.

På sin Instagram-profil skrev Charlotte Weitze den 26. december: 

"For 157 år siden, 26. december 1867, gik folkemindesamleren Evald Tang Kristensen sin første tur. Han besøgte gamle Maren, og det var som en åbenbaring. Mor skubbede ham afsted, for at han kunne komme sig over savnet efter Frederikkes død i barselsseng. Men det lå også i tiden. Svend Grundtvig, salmedigterens søn, satte en landsdækkende indsamling i gang og udgav viser og eventyr. Selv var han ikke i stand til at betræde de usle hytter, hvor hønsene sov i sengene og muldvarpeskud kom op gennem gulvene."

Folkemindesamler Franziska Carlsen fra Køge

Evald Tang Kristensen (1843-1929) er Danmarks helt store folkemindesamler, og Svend Grundtvig (1824-1883) er uomgængelig for sit enorme arbejde med at indsamle og dokumentere de danske historiske folkeviser.

Hvad færre ved er, at Køge fostrede en kvindelig folkemindesamler, som var aktiv på samme tid.

Franziska Carlsen (1817-1876) blev født på Gammelkjøgegaard og voksede op der. Hun var søster til Marie Toft, der blev gift med N.F.S. Grundtvig, Svend Grundtvigs far.

Franziska Carlsen forblev selv ugift og tilbragte meget af sit voksenliv på sin søsters gods, Rønnebæksholm ved Næstved, og på Vallø, hvor hun var stiftsdame.

Hendes store interesse for historie og folkeminder udmøntede sig i indsamling af et omfattende og spændende lokalt materiale fra Køge, Næstved og Sydsjælland af eventyr, folkesagn, sange og landskabsbeskrivelser.

I bogen Noget om og fra Rønnebæk Sogn med Rønnebæksholm fra 1861 kan man bl.a. læse om folketro om trolde, ellefolk og nisser, om folkets vedtægter og skikke, og hele folkeeventyr som "Stifmoderen", "Stærke Hans", "Dværgekongen Lavring" og "Haagen, Kongens Søn".

Franziska Carlsen udgav også bogen Efterretninger om Gammelkjøgegaard og Omegn (1876) og skrev artikler til lokalhistoriske tidsskrifter.

Efterretninger om Gammelkjøgegaard og Omegn kan du låne hos os. Noget om og fra Rønnebæk Sogn med Rønnebæksholm kan du bestille til hjemlån via bibliotek.dk

Franziska Carlsen ligger begravet i krypten på Claras Kirkegård på Køge Ås.