Mens du venter på 'I min tid'
Står du i kø til biografien 'I min tid' med Ulla Terkelsen? Se her, hvad du kan læse imens.
Af Hamide Kara

Snart bliver det din tur til at læse om den den populære og talentfulde Ulla Terkelsen, som fyldte 80 år i 2024. I bogen fortæller Terkelsen om sine mange år som nyhedsformidler på tv for både DR og TV 2.
Om bogen skriver en anmelder: "Ulla Terkelsen skriver både rapt, rammende og rørende, og især Polen og Østeuropa står hendes hjerte nær, men London har også en varm plads. Hun erklærer, at: "jeg har været troløs over for det meste, men ikke over for journalistikken"
Bogens indhold er spændende læsning om Ullas liv, fra hun blev født i 1944 i Aarhus til hun blev korrespondent i London og USA, arbejdede på TV-Avisen på DR, hvorefter hun som nyhedschef var med til at opbygge det helt nye TV 2.
Men indtil det bliver din tur kan bøger, som ligner, måske også være spændende læsning for dig. Vi har samlet et udvalg af andre bøger med dygtige danske udenrigskorrespondenter, som du kan låne på biblioteket.
'Mens Du Venter' er vores nye serie i 2025, hvor du kan finde et håndplukket udvalg af bøger, hvis indhold mere eller mindre kredser om samme emne. Samtidig bliver du inspireret af, hvad andre lånere er på udkig efter.