Litteratur

Besat af bøger - udstilling på Køge Bibliotek

I afdelingen for Fiktion kan du netop nu gå på opdagelse blandt bøger om heksekunst og trolddom og "møde læseheksene".

Af Anya Poulsen

Genkender du "læseheksen"? "Modellen" er en af vores bibliotekarer. (Foto skabt via AI)
Udsnit af udstillingen 'Besat af bøger' på Køge Bibliotek
Foto fra udstillingen på Køge Bibliotek

Inspireret af Køge Museum

Vi har ladet os inspirere af udstillingen Besat, som for tiden kan ses på Køge Museum. 

Udstillingen på Køge Museum udforsker Køge Huskors-hekseforfølgelserne, som foregik her i byen i begyndelsen af 1600-tallet, og byder på både genstande fra perioden og en visuel dimension, hvor Jim Lyngvild med hjælp fra kunstig intelligens har genskabt nogle af hændelserne og portrætteret de kvinder, der blev anklaget som hekse.

Bibliotekets "læsehekse"

Køge Museums udstilling inspirerede os til at skabe vores egne AI-fortolkninger af kvinder i Køge i 1600-tallet. 

På vores billeder kan du måske genkende de lokale kvinder. Sammen med en billedskabende kunstig intelligens har vi udforsket bud på, hvordan en almindelig kvinde i 1600-tallet kunne tage sig ud, hvis hun gav sig af med gøremål, der kunne virke foruroligende og ildevarslende for andre, eller hvis hun stod uden for fællesskabet – og så fusioneret resultaterne med nogle af bibliotekets ansatte. 

Netop nu kan du således se fotos af vores egne ”læsehekse” på Køge Bibliotek og samtidig gå på opdagelse i et udvalg af skønlitteratur og film, der på forskellige vis omhandler hekse, hekseforfølgelser, trolddom og besættelse.

Køge Huskors 1608-1615

I vores samling har vi også det unikke værk Køge Huskors, som indeholder købmandskonen Anna Bartskjærs nedskrevne beretning om den ”djævelskab”, der ramte hendes familie i årene fra 1608 og frem.

Sagen om Køge Huskors begyndte, da Bartskjær-familien oplevede uforklarlige dyrelyde i deres hus på hjørnet af torvet. Snart efter ramte kropslige ”besættelser” og syner flere familiemedlemmer. Pinslerne måtte skyldes trolddom, og Bartskjær-familien anklagede Johanne Thomesis - en lokal kvinde, de havde været i konflikt med - for at være troldkone og stå bag de lidelser, der havde ramt dem. 

Johanne Thomesis blev fængslet, dømt og nævnte ved retten fire andre kvinder som medlemmer af hendes heksecirkel. Efterhånden udpegede de anklagede kvinder andre ”medsammensvorne”, som igen nævnte andre.

Mellem 1612 og 1615 blev 16 Køge-kvinder således dømt til bål og brand for trolddom. 13 af disse kvinder blev brændt, to begik selvmord inden henrettelsen, og én - Voldborg Bødkers - havde held til at flygte.

Kvinderne, der blev dømt for trolddom i Køge, var:

Johanne Thomesis, Voldborg Bødkers, Maren i Ringsbjerg, Mette Banghors, Kirsten Larsdatter, Annike Christoffers, Anne Olufs, Maren Bysvends, Kirsten Væverkvinde, Else Peder Holtugs, Karen Eriks, Birgitte Oluf Rokkemagers, Maren Murermester, Mette Nauns, Johanne Murermester og Magdalene, Søren Skrædders kone.