Invitation til alle lærere
KøgeBibliotekerne vil gerne samarbejde med skolerne i kommunen.
Vi har en række aktiviteter målrettet udskolingsklasserne som f.eks. Kildekritik og informationssøgning og Demokratibanen.
Et læringsmiljø med gode resultater
Som en lærer på Holmebækskolen har sagt:
”Der sker noget med klassen, når de skifter til et andet læringsmiljø. På biblioteket er der roligt, behageligt og flere muligheder, som gør at eleverne arbejder bedre”.
Ud over hvad biblioteket har forberedt, er vi selvfølgelig også modtagelige for jeres specifikke behov og idéer.
Hvis du er interesseret i at høre mere og lave en aftale, så kontakt bibliotekar Anders Kragh Sørensen på anders.kragh.soerensen@koege.dk
Vi ser frem til samarbejdet mellem folkebibliotek og skoler i Køge Kommune, så vi kan give eleverne de bedste forudsætninger for læring.