Kreative læsetricks i Adrians lejr
Nu har Adrian overnattet på 3 biblioteker, og det er der kommet masser af brandvarme anbefalinger og gode læsetricks ud af.
Af Jacob Kobbernagel
Adrian har været glad for at bo på bibliotekerne, for der har været meget mere tid til at læse, når han har overnattet her.
Mange børn har sat klistermærker med brandvarme anbefalinger på deres yndlingsbøger, og Adrian har haft en tørresnor oppe, der har hængt på hans telt.
Tørresnoren har børnene brugt til at hænge postkort op med deres bedste læsetricks.
Herunder er et udvalg:
- Et stykke slik efter hver 3. side
- Læs sammen med nogen, så kan I skiftes, og det er hyggeligere plus man kan snakke om det man læser
- At læse med ét øje – Vega, 8 år
- Lav en god kop te og læs en god bog, det kan være der er nogle lakridser – Agnes, 10 år
- Jeg hedder Solvej, og jeg synes, det var rigtig hyggeligt at læse i et telt – Solvej, 5 år
- Jeg læser hver dag – Lærke, 10 år
- Læs når du står op!
- Læs i pauserne og læs om aftenen – Elisabeth, 10 år
