Workshop

Lap dit tøj med japansk sashiko-broderi

Foto: Karen Marie Dehn
Lær at mestre sashiko-broderi, som du kan bruge til reparationer og til at tilføje dit tøj smukke, nye detaljer - og et længere liv.
Tid
16:00 - 19:00
Pris
Billetter: 50 DKK
Bibliotek
Køge Bibliotek
Adresse

Kirkestræde 18
4600 Køge
Danmark

Du lærer at sy forsting, forskellige lappeteknikker, overførsel af geometriske mønstre til stof og en masse om stoflighed og udtryk. Derudover får du nye dekorationsideer, fif og tips til alle de nye ting, du bliver inspireret til - samt Karen Marie Dehns bedste tips og tegninger på løsark – lige til at tage med i broderimappen.  

Karen Marie Dehn er designer, stylist og tekstilformidler og afholder workshops om visible mending, grøftekantsbroderi og meget mere.    

 

Praktisk info 
Du får indblik i forskellige måder at bruge sashiko-teknikken på, men fokus vil være på at lappe. 

Medbring en lille saks og noget, du gerne vil lappe med sashiko-broderi eller noget særligt stof, du gerne vil bruge til din lap.  

Karen Marie medbringer dog små stofstykker, hvis ikke du selv tager med. Hun sørger også for de øvrige materialer. 
 

Børn fra 12 år kan deltage sammen med en voksen. 

 
Hvad er sashiko? 

En syteknik kendt i Japan siden 1600tallet. Traditionel sashiko udføres med hvid tråd på mørkeblåt stof, et resultat af Edo-periodens love, som forbød underklassen at bære stormønstret tøj i klare farver. Underklassen måtte kun bruge indigo; stof farvet blåt med lokale plantefarver. Broderiet gjorde klæderne stærkere, forbedrede de isolerende egenskaber og var yderst brugbart, når man genbrugte udslidte tekstiler.  

Kilde: Susan Briscoe: Sashiko broderi – den ultimative grundbog. 
 

Karen Marie Dehn