- Date
- 19 marts 2025
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: 50 DKK
- Bibliotek
- Køge Bibliotek
- Adresse
-
Kirkestræde 18
4600 Køge
Danmark
I romanen møder vi Maria, som forlader Johan og indlogerer sig hos sin moster i Brøndby Strand med sin lille datter. Her bor Marias mor også; i højhusene, som skal rives ned efter fund af giftig kemi.
Maria har afbrudt kontakten til sin alkoholiserede mor, men nu opstår en skrøbelig ny samhørighed. Men der er noget, som spreder sig fra højhusene blandt dyr og mennesker og videre ud på havet.
Maria må række ud til Johan, et filmhold begynder at følge beboerne i betonen. Og så kommer der besøg fra kommunen…
Liv Duvå fortæller om sit arbejde med romanen og karaktererne, om at vende tilbage til sin hjemstavn i Brøndby Strand og om sine besøg på nedrivningspladsen.
Hun vil også dele sine tanker og refleksioner om Velfærdsdanmark, giftig forurening og klasse – og der er rig mulighed for at stille spørgsmål.
Den anmelderroste bog er nomineret til DRs romanpris 2025.
"Storslået … Den store samtidsroman om velfærdsdrømmen på Vestegnen." – Politiken
"En bog man både kan nyde og blive klogere af." –Berlingske
"Den bedste socialrealistiske roman i årevis." – Information