Kig op - Hvordan skærmen kom imellem os

Foto_Nikolaj Linares / Politikens forlag
Mennesket er blevet forandret af den digitale revolution, og mange af os føler, at mobiltelefonen slavebinder børn såvel som voksne. Med udgangspunkt i sin bog ’Kig op’ deler Jakob Sorgenfri Kjær ud af den nyeste viden på området og kommer med gode råd til, hvordan vi kan genvinde styringen over vores skærme.
Date
06 marts 2025
Tid
17:00 - 18:00
Pris
Alm. Billet: 50 DKK
Ungdomsbillet (for unge under 25 år): 25 DKK
Bibliotek
Køge Bibliotek
Adresse

Kirkestræde 18
4600 Køge
Danmark

Har du oplevet at tale med en, der pludselig afbryder jeres øjenkontakt for at tjekke sin mobil? Kan du fordybe dig i en bog i bare en halv time ad gangen uden digitale distraktioner?

Den undersøgende Politiken-journalist Jakob Sorgenfri Kjær udforsker i den tankevækkende bestseller ”Kig op”, hvordan teknologien har påvirket mennesket og samfundet: Vores forhold til hinanden, til vores børn, partner, os selv og vores sind. Mennesket er uden tvivl blevet forandret af den digitale revolution, men vi kan stadig tage kontrollen tilbage, og det er ikke for sent at kigge op. 

Denne eftermiddag vil Jakob gøre os klogere på, hvordan skærmene kom imellem dig og mig. Men vi går også derfra med en række tips og tricks til, hvordan vi kan tage kontrollen tilbage.

Arrangementet er en samtale mellem Jakob Sorgenfri Kjær og kulturformidler Esben Hansen med rig mulighed for spørgsmål fra publikum.