Vær med

Få magten over mobilen - foredrag d. 6. marts

Jakob Sorgenfri Kjær gør os klogere på, hvordan skærmene kom imellem dig og mig. Og giver tips og tricks til, hvordan vi kan styre vores skærme.

Af Esben Møller Hansen

Den digitale revolution har forandret os, og mange af os føler, at mobiltelefonen slavebinder børn og voksne. Med udgangspunkt i sin bog Kig op deler videnskabsjournalist Jakob Sorgenfri Kjær ud af den nyeste viden på området og kommer med gode råd til, hvordan vi kan genvinde styringen over vores skærme. Det sker til et foredrag på Køge Bibliotek d. 6. marts.

Den undersøgende Politiken-journalist Jakob Sorgenfri Kjær udforsker i den tankevækkende bestseller Kig op, hvordan teknologien har påvirket mennesket og samfundet: Vores forhold til hinanden, til vores børn, partner, os selv og vores sind. Mennesket er uden tvivl blevet forandret, men vi kan stadig tage kontrollen tilbage, og det er ikke for sent at kigge op. 

Jakob Sorgenfri Kjær gør deltagerne klogere på, hvordan skærmene kom imellem dig og mig. Men man går også derfra med en række tips og tricks til at styre skærmene. 

Arrangementet er torsdag d. 6. marts kl. 17-18 på Køge Bibliotek. 

Læs mere og køb billetter lige her