Tankevækkende biografier og erindringer

Af og til sniger der sig andre bøger ind end bare de hyggelige romaner. Jeg kan nemlig også godt lide erindringer, og dem er der heldigvis en del af.

Fornøjelsen er så blot endnu større, når der er et godt samarbejde mellem den biograferede person og en medforfatter, som giver et spændende indblik i et levet liv.

Malene Schwartz - Kan hun selv gå derhen?

En dejlig biografi om Malene Schwartz, som fortæller anekdoter om udfordringen ved at blive gammel med vore dages teknologi og sit liv i teatrets verden.

Den overlapper ikke hendes biografi fra år 2014, men giver et fint billede af det at blive ældre. Hvor vigtigt det er for hende at holde sig i form, og det giver så også forklaringen på bogens titel, som undrede mig en del.

Sonja Oppenhagen - Mit liv min linedans

Hvis man tror, Sonja er den blide lille pige fra Min søsters børn-filmene eller andre af de meget yndige roller, hun også har spillet, kan man godt tro om igen. Hun lægger ikke fingrene imellem, når hun skriver om sin barndom.

Det har ikke været for sarte sjæle at skulle hjem tværs gennem København ved midnatstid som balletbarn eller andre af de ting, hun alt for tidligt skulle kunne håndtere alene.

På trods af det er bogen på ingen måde trist, men tværtimod fyldt med sjove anekdoter, og man får lov at komme tæt på mennesket Sonja.

Mette Vibe Utzon - Vi ku´ det hele

Her er mulighed for at møde syv djærve kvinder, der fortæller om at stå der, hvor man siger farvel til faget, jobbet og karrieren.

De har nogle rigtig gode betragtninger om at blive gamle, og hvilke muligheder de har haft i livet. De tilhører alle den generation, der, i modsætning til deres mødre, fik muligheden for at arbejde og få en karriere med magt og indflydelse.

Selvom man ikke selv er på dette sted i livet, kan man sagtens blive inspireret af deres måde at tilgå verden og det at arbejde. Utzon har formået at få en bred vifte af erhverv gennem sit valg af kvinder, og jeg blev meget grebet af den.

Jane Ibsen Piper - Mormorliv

En smuk og rørende bog om at leve det enkelte liv. Forfatteren har med sin bog ønsket at vise, hvordan tidligere generationer kan lære os om at indrette en rar hverdag med mindre stress og jag.

På skift fortælles om forfatterens mormor, født i 1920, og forfatterens egne tips til at bruge rådene i forhold til nutiden. Jeg fandt blandt andet ud af, at jeg laver en husmorrunde M/K hver aften. Det er en tur rundt i hjemmet, som foretages før sengetid, og som kan bruges på at genoprette tingenes tilstand. Det er vældig effektivt næste morgen, at man har lavet det hele klar aftenen før.

Jeg synes, det var sjovt at finde ud af, hvor mange råd, jeg kendte i forvejen. Mormors liv på landet kendte jeg også fra mine bedsteforældre.

Eddie Jaku - Jordens lykkeligste mand

Eddie Jaku har siddet i både Buchenwald og Auschwitz koncentrationslejrene som så mange andre. Men han undgik at blive gasset eller skudt og blev til sidst reddet af amerikanske soldater. I mange år ønskede han ikke at fortælle sin historie, det var alt for smertefuldt. Men efterhånden gik det op for ham, at han havde et ansvar og en forpligtigelse til at lære verden om faren ved had.

I 1972 begyndte Jaku det lange og seje træk med at få kontakt til andre overlevere og etablere et museum om jøderne i Australien. Jeg synes, hans tanker omkring at give slip på sin vrede mod Tyskland for at kunne blive helbredt gør et stærkt indtryk. Han understreger samtidig, at han aldrig vil kunne tilgive Tyskland for deres handlinger.

Absolut anbefalelsesværdig, selvom det i lyset af krigen i Ukraine desværre er alt for nærværende.

Bente Scavenius - Mit livs billeder

Jeg har altid været fascineret af kunsthistorikeren Bente Scavenius, da jeg selv er nært knyttet til Møn. Her har hun fokus på en lang række malerier, som har optaget hende i mange år. Det er der kommet en meget nærværende og beskrivende bog ud af.

Selv om man ikke er kunstkender eller interesseret, tror jeg, denne bog vil fange dig ind.
Bente Scavenius er en meget dygtig og vidende formidler, som formår at gøre emnet meget interessant og levende.

Annette Heick - Datteren

Keld og Hilda Heick har altid stået som det perfekte ægtepar for mig. Det må derfor være en meget tung arv at være datter af dem. Annette måtte gå mange veje, før hun fandt sin rette hylde.

Det er der kommet en meget fin erindringsbog ud af, som sobert fortæller om et liv badet i pressens lys og med hele Danmark som tilskuere.
Når man læser om alle de forskellige ting, Annette har beskæftiget sig med, er det utroligt, at hun kun bliver 50 år her i 2022.

Det er ikke en pæn, sminket udgave, man får, men en udgave set fra Annettes vinkel. Jeg kan varmt anbefale den.