Skønlitteratur

Gråt hår og farverige liv

Skønlitterære bøger fyldt med nuancer, livserfaring, finurlighed og fængende historier.

Af Anya Poulsen

Der er livsvisdom, dramatik, humor og bevægende beretninger i bogen 'Fortællinger fra de ældre i Køge', som er udgivet af Køges Seniorråd.

Inspireret af bogen er vi gået på opdagelse i skønlitteraturen efter fortællinger med modne mennesker i centrum. 

Rige fortællinger fra sent i livet

I bøgerne herunder er der masser af historier om at søge eventyr, gribe udfordringer utraditionelt an, bryde grænser, udvikle sig på uventet vis, miste, sørge og ikke mindst finde lykke og samhørighed sent i livet.

Der er både bøger i almindeligt format og bøger med stor skrift samt fysiske lydbøger, som kan lånes på biblioteket.

Du kan også låne digitale lydbøger og ebøger online hos eReolen. Du er altid velkommen til at komme forbi biblioteket, hvis du gerne vil have vejledning i, hvordan man gør.