- Date
- 20 marts 2025
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: 25 DKK
- Sted
- Borup Bibliotek
Bodil Pedersen står bag guidebogen Landbruget set fra bilruden. Bogen præsenterer måned for måned, hvad du kan se i markerne på en tur rundt i Danmark. Billederne gør dig i stand til at kende afgrøderne, og bogen er fyldt med nyttig og sjov viden om, hvordan vi producerer fødevarer i Danmark.
Hør om arbejdet med bogen fra den første idé, besøg på landbrug i hele landet og udgivelse på eget forlag. Bodil Pedersen vil også fortælle om og vise billeder fra det traditionelle landbrug og fra nye trends som dyrkning af bælgfrugter og skovlandbrug. Og I skal selvfølgelig gætte med på, hvad I ser – fra bilruden.
Om forfatteren
Bodil Pedersen er uddannet agronom og journalist. Hun har blandt andet arbejdet som landbrugslærer, planteavlskonsulent og forskningsformidler. For to år siden sagde hun sit job op og etablerede sin egen virksomhed, hvor hun formidler viden om fødevareproduktion, natur og miljø.