Dybhavet – nyt fra en ukendt verden

Foredrag med Bo Barker Jørgensen, professor i biogeokemi, Aarhus Universitet og Ronnie N. Glud, professor i biogeokemi ved Syddansk Universitet og ved Tokyo University of Marine Science and Technology.

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal, og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet, at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

På ekspeditioner med skibe studerer forskerne livet på store dybder med lange bor, som kan tage prøver mange hundrede meter nede i havbunden. Selv en kilometer nede i havbunden i den japanske Nankai Grav, hvor temperaturen når over 100°C, trives spændende samfund af mikroorganismer. I den danske havbund i Østersøen har en videnskabelig boreekspedition også fundet rige bakteriesamfund, som har levet her siden istiden.

Oaser i dybhavet

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' – efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave, der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes geologisk ustabile rand – der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.

Den nyeste forskning viser overraskende, at disse grave er ”oaser” for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj, og man opdager hele tiden ukendte organismer, der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Mikroorganismernes verden

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr – det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr, hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion, og bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for, at der er ilt i atmosfæren, så vi og andre dyr kan ånde.

Bemærk: Dette er en opdateret udgave af foredraget, som vi udbød i efteråret 2020.
 

Naturvidenskab på lærred 

Med livestreaming er det muligt at komme tættere på de nyeste opdagelser indenfor alle grene af naturvidenskab. Niveauet er højt, man bliver udfordret og alle kan være med uanset faglige forudsætninger. Aarhus Universitet Livestreamer forelæsningen direkte til mere end 350 steder, for flere tusinde tilhørere på én og samme dag. 

Foredraget begynder kl. 18.55 med velkomst, det anbefales at ankomme senest 18.45 

Billetsalg åbnes ca. 1. mdr. før foredraget