Studiepladser på biblioteket
Du er velkommen til at bruge vores rum, når du skal skrive opgave eller læse til eksamen.
Vi har masser af gode studiepladser - både hvis du har brug for ro og fordybelse, eller hvis I er flere, der skal arbejde sammen.
På Køge Bibliotek kan du fx benytte Studiezonen, som ligger i forlængelse af vores Fakta-afdeling.
Desuden er der gode studiepladser i nærheden af de reserverede bøger og i avisafdelingen i stueetagen.
På Herfølge og Borup Bibliotek er der også flere forskellige pladser, hvor du/I kan slå jer ned.
Print, kopi, wifi
På bibliotekerne i Køge, Borup og Herfølge kan du:
• Printe og kopiere
• Scanne
• Gå på gratis wifi
• Bruge vores publikums-pc'er
Spørg os
Har du brug for hjælp til at finde litteratur til din opgave eller andre studie-emner, så er bibliotekarerne klar til at hjælpe.
Find bogen med appen
Vidste du, at du kan slå bøger og andre materialer op i appen 'Biblioteket' og se et kort, der viser, hvor på biblioteket de befinder sig?
Brug biblioteksrummet i selvbetjent tid
Hvis du er oprettet som låner og er over 15 år, kan du selv lukke dig ind på bibliotekerne uden for den betjente åbningstid.
Er du over 18 år, kan du oprette dig som låner med dit MitID.
Er du endnu ikke fyldt 18 år, skal dine forældre/værge indmelde dig.
Kaffe og snacks
I stueetagen ved de reserverede bøger på Køge Bibliotek er der en kaffeautomat. Herfølge og Borup har også kaffeautomater.
I automaterne kan du købe forskellige varme drikke - både klassisk kaffe, varm kakao og specialiteter som cappuccino og wiener melange.
Betaling er med MobilePay eller mønter.
På Køge Bibliotek er der desuden en automat med sodavand, chokoladebarer og slik.