Faglitteratur

Snart 8. marts: Bøger om, af og til kvinder

Kvindernes internationale kampdag er lige om hjørnet og igen i år er KøgeBibliotekerne med til at hylde dagen.

Af Hamide Kara

Foto: Unsplash: Irina Leoni

Kampen for ligestilling mellem kønnene har været en væsentlig del af samfundsudviklingen gennem århundreder og selvom man ville ønske det anderledes, så er der stadig lang vej for kampen er langt fra slut. 

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag 2025 har vi udvalgt gode fagbøger som fortæller om kvinders kamp mod undertrykkelse, de feministiske bølger gennem tiden, og om hvordan kampen stadig kæmpes på nationalt som internationalt plan indenfor bl.a. kunst, politik, krop, sport, aktivisme mv. 

For at fremme vores viden skal der bøger til, og her på siden er få blandt mange af KøgeBibliotekernes gode bøger udvalgt.

Med viden kan man kende sin fortid, forstå nutiden og tegne fremtiden. 

Vær med til at fejre dagen!

Har du lyst til at fejre dagen sammen med andre kvinder er du velkommen til at møde op i Tapperiet lørdag d. 8. marts, hvor Køges Kvindenetværk har sammensat et inspirerende program.

Bag arrangement er Køge Netværket som arbejder for at fremme kvinders deltagelse i positive og sociale fællesskaber på tværs af kulturer, etniciteter, social status. 

Vil du læse mere om arrangementet eller måske bestille en billet? 

Så klik her: https://www.koegebib.dk/arrangementer/lokale-faellesskaber/kvindernes-internationale-kampdag-0

God kampdag!