Foredrag og samtaler

Stjernevandring, foredrag og astrologiaften

Vær med, når vi retter blikket mod nattehimlen med to aftener i stjernernes tegn.

Af Redaktionen

Stjernevandring med MYRKR. Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Stjernevandring med MYRKR. Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Observatorium. Foto: Ruslan Merzlyakov og Science Museerne AU

Stjernevandring med MYRKR

D. 22. oktober kan du komme på stjernevandring; en stemningsfuld vandringsforestilling skabt af kunstfællesskabet MYRKR. To performere guider rundt i det mørke landskab omkring Ejby, mens der lyttes til en poetisk lydcollage i de udleverede høretelefoner. Vandringen udforsker, hvordan vi mennesker er forbundne med den ydre sfære og ud i uendeligheden. 

Læs mere og køb billet

Teleskopet: Vores øje til universet

Hør om teleskopets historie og hvordan, det er nøglen til at forstå universet, når Aarhus Universitet livestreamer et foredrag med museumsinspektør i videnskabshistorie Hans Buhl og astrofysiker Hans Kjeldsen. Bliv klogere på teleskoperne, der giver smukke billeder og ny viden om universets tilblivelse, stjernernes opbygning og meget mere. 

Det sker d. 22. oktober i Køge Nord Sport Center.

Læs mere og køb billet

Astrologi-aften med Astropod 

På Herfølge Bibliotek kan man møde Marianne Gellert fra den populære astrologi-podcast Astropod d. 7. november. Marianne Gellert har desuden skrevet bogen Stjernetegn sammen med sin podcastmedvært. Aftenen byder på en inspirerende samtale om sæsonens himmelbevægelser og om at bruge horoskoper. 

Læs mere og book billet