Ud af huset

Fugledag for børn og begyndere

Foto: Shutterstock
Ølsemagle Revle vrimler med flotte og sjældne fugle, og nu kan du lære dem at kende. Tag med på fugletur, slå dig løs i det kreative fugleværksted eller besøg fugletårnet.
Tid
10:00 - 14:00
Bibliotek
Køge Bibliotek
Adresse

Revlekiosken, Revlen 1
4600 Køge
Danmark

Kulturfuglen, Dansk Ornitologisk Forening og KøgeBibliotekerne inviterer:

 

Besøg fugleværkstedet og fugletårnet

Ved Revlekiosken står børnebibliotekaren klar med sjove og kreative aktiviteter. Her kan I folde en flot fuglefigur, læse en fuglebog eller tage på fugleskattejagt. 

I kan også nyde udsigten over lagunens smukke fugleliv fra udkigstårnet. Udover velkendte fuglearter som fiskehejrer, knopsvaner, skarver og forskellige ænder kan du være heldig at se verdens største terne; rovternen, eller Nordeuropas største rovfugl; havørnen!
Tag en kikkert med, ellers har vi nogle få til udlån i både voksen- og børnestørrelse.
 

Gå med på en kort eller lang fugletur

Lidt efter kl. 10 tager de erfarne fugleguider fra DOF Køge Bugt de ældste og mest nysgerrige fuglekiggere med ud på en længere fugletur op langs revlen mod Staunings Ø. Turen varer ca. tre timer, så husk at tage noget at spise og drikke med.

De mindre fuglekiggere kan komme på nogle kortere ture i løbet af dagen, hvor en fugleambassadør fra Ørneklubben tager dem med ud til revlen og tilbage igen, så børnene selv kan lære at spotte de mange flotte fugle.

 

Mad til sultne næb

Revlekiosken er åben under hele arrangementet, hvis I får lyst til en is, toast, kaffe eller noget koldt at drikke undervejs.
 

Alle er velkomne - erfarne såvel som uerfarne fuglekiggere i alle aldre.
Ingen tilmelding - bare kom!