Dyrk grøntsager året rundt

Foto: Yen Frydensberg Egebak
Bliv inspireret til en grønnere hverdag, når Yen Frydensberg Egebak fortæller om selvforsyning og helårsdyrkning af grøntsager i køkkenhave og drivhus.
Date
Tid
17:00 - 19:00
Pris
Billet: 50 DKK
Bibliotek
Køge Bibliotek
Adresse

Kirkestræde 18
4600 Køge
Danmark

Yen introducerer til sine enkle og nænsomme dyrkningsprincipper og inspirerer dig til, hvordan du selv kan komme i gang med at dyrke dine egne grøntsager året rundt, uanset størrelsen på din have. 

Der vil være masser af gode tips og tricks - både til dig, der er ny køkkenhavedyrker og dig, der er meget rutineret og har dyrket grøntsager i årevis. Alle kan være med.

 

Yen Frydensberg Egebak

Forfatter til køkkenhavealmanakken Dyrk grøntsager året rundt og driver et selvforsyningslandbrug på Sydøstfyn sammen med sin familie. Her dyrker hun grønsager, urter, frugter, bær og nødder efter økologiske principper med fokus på selvforsyning og høst af frisk grønt året rundt. Yen har en baggrund som økolog og arbejder som skribent, forfatter og foredragsholder med at formidle sine erfaringer med økologisk helårsdyrkning og selvforsyning.

 

 

Arrangementet præsenteres i samarbejde med foreningen Køge Fælles Jord.

 

Der er kaffe, te, vand og snacks i pausen.