Litteratur

Til mørke januardage, på vej mod lysere tider

Et bud på hyggelige og afslappende bøger, der egner sig til sofahjørnet og noget varmt at drikke.

Af Dorte Raae Sørensen 27. januar 2022

En uimodståelig fristelse - Julia Quinn

I serien om familien Bridgerton er vi nået til Francesca, den indesluttede og mystiske tredje datter.

Jeg synes stadig, Quinn formår at fange læseren ind med de overvejelser, som hovedpersonerne gør sig. Det er selvfølgelig altid lettere, når man har tjenende ånder til at klare det hele for sig. Men engang i mellem må man godt svælge i flotte mænd og kvinder, og det får man til overflod her. Børnene i familien har også fået en fremtrædende plads, og det klæder handlingen.

Det var en vintermorgen - Isabelle Broom

Broom har udviklet sig til at være på højde med Riley og Montefiore. Her er vi skiftevis i New Zealand hos Genie og Cambridge Shire i nærheden af Birmingham hos Bonnie.

Det er en meget smuk og roligt fremadskridende fortælling med heste som omdrejningspunkt, og den mister ikke på noget tidspunkt pusten. Jeg kunne godt lide plottet, som rammer ned i et menneskes valg og fravalg. Der er også en meget fin og nænsom beskrivelse af Tui, som ikke er normal i gængs forstand, men alligevel spiller en stor rolle for Genie. Maorierne får også et par ord med på vejen.

Med kærlig hilsen - Kate Clayborn

Her gælder det om at holde tungen lige i munden, men så er der også garanti for at vide det meste om alle mulige typer bogstaver og fonte med meget mere.

Meg er grafiker i New York, og Reid er matematiklærer samme sted. Af krøllede og forunderlige veje nærmer de to sig langsomt hinanden. Mere vil jeg ikke røbe. Men holder man ud gennem alle oplysningerne om skrifttyper, får man en dejlig, lidt skæv og hyggelig fortælling ud af det.

Dengang vi troede på havfruer - Barbara O'Neal

Som Riley og Valpy følger man her flere tidsspor og lande, New Zealand og Californien. Kit og hendes søster Josie er tæt knyttet til hinanden, baggrunden herfor foldes ud i en smuk beskrivelse af en til tider meget barsk barndom, og hvordan man kommer videre på baggrund af det. Hvordan kan man tilgive sine forældres omsorgssvigt og stadig holde af dem?

Det er tunge emner, men det løses og giver en meget smuk fortælling hele vejen.

Lyden af en lærke - Erica James

Det er pinligt som voksen at måtte flytte hjem til forældrene igen, bare fordi man har kvajet sig. Men da Lizzie hårdt presset af sin mor træder til som frivillig på et plejehjem, begynder det at lysne. En af beboerne, mrs. Dallimore på 90 år, viser sig at være en god fortæller. Langsomt får Lizzie øjnene op for livets muligheder via Dallimores fortælling, og til slut er hun klar til et nyt kapitel.

Det lyder simpelt, men nogle gange skal der nogle kraftige skub til, før man får øjnene op for det. Samtidig får man også et indblik i livet på et plejehjem, som jo kan være sidste station. Har man været selvkørende, kan det være et tungt valg at træffe, men her beskrives det fint.